En essentiel del af den kropsterapeutiske behandling vil være at bevidstgøre disse ubalancer. Af denne vej kan vi tydeliggøre, hvad der skal til for at forandre disse og samtidig genfinde de ressourcer, der skal til for at leve et, for den enkelte, glædes- og meningsfyldt liv.
Klienten med angst og/eller depression, vil gennem behandlingen erhverve sig konkrete redskaber til at håndtere både fysisk, psykisk og mentalt ubehag i forbindelse med tilstandene, som kan bruges mellem behandlingerne. Arbejdet mellem behandlingerne vil styrke den enkeltes oplevelse af kontrol med sin situation og evne til at opleve den autoritet, ro og styrke, det giver at besidde ressourcerne til, på egen hånd, at have redskaberne til at håndtere selv de sværeste situationer.
Glæden, roen, lysten og håbet sidder i kroppen, og selvom vi for en periode ikke oplever, at vi har kontakt til disse følelser, forlader de os heldigvis aldrig. Tværtimod, de ligger tålmodigt et sted derinde og venter på, at vi tillader adgang til dem igen.
At inddrage kroppen og dens ressourcer i behandlingen, er derfor at skabe mulighed for en fornyet adgang til glæden, roen, lysten og håbet.
“…Før jeg startede hos Pernille var jeg sikker på at jeg led af en alvorlig sygdom. Jeg havde stærke smerter og fik det ene voldsomme angstanfald efter det andet.
Jeg opsøgte læger og fik fortaget en lang række undersøgelser, men de viste ikke noget. Jeg var bange, fortvivlet og ude af stand til at føre et normalt liv og tage mig af min familie. Vendepunktet kom, da jeg gennem en veninde hørte om Pernille.
Pernille er en meget kompetent behandler. Hun har en menneskelig indsigt og en fantastisk ro, der giver hende mulighed for at hjælpe andre som står i vanskelige livsituationer. Jeg blev mødt med en utrolig forståelse og erfaring og allerede efter første behandlingsgang var mange af mine fysiske smerter forsvundet.
Kombinationen af samtalen og afspændingen er unik og jeg kan kun anbefale det til alle som kæmper med stres, angst eller generel psykisk ubalance.
Følelsen af at krop og psyke arbejder sammen har givet en styrke og en ny tilgang til livet. Efter hver behandlingsgang føler jeg at jeg ’kommer tilbage i mig selv’ og at jeg får fornyet energi og rummelighed. Mit liv har ændret sig radikalt efter jeg begyndte hos Pernille.
Jeg har åbnet op for ting i mig selv jeg ikke troede jeg indeholdte. Jeg er blevet bevidst om, hvordan min krop reagerer og mærker mine egne grænser meget tydeligere. Jeg er ikke i tvivl om at Pernille har ændret mit liv. …“Af: Ida Lærke Hansen, Studerende og Instagram blogger
Ved at udfylde formularen, giver du dit samtykke til at modtage mit nyhedsbrev.
Send mig en besked om dit ønskede hold og evt. tilføj en besked. Så får du besked blandt de første når der opstarter et nyt.